Instruktører

Mød vores instruktører

Vores instruktører brænder for dans og har mange års erfaring inden for undervisning og optræden. De står klar til at guide dig med både passion og professionalisme.

Profile Image
Ami Williamson
Instruktør
Ami er født i Australien og begyndte allerede at danse som 3-årig, inspireret af sin familie. Hendes passion for dans førte hende til Danmark som 7-årig, hvor hendes talent har bragt hende helt til toppen. I dag, som 26-årig, er Ami verdensklasseatlet og blandt de bedste i verden inden for 10-dans (standard/latin). Sammen med sin partner er hun verdensmester i standard showdance.

Ami brænder for at dele sin kærlighed til dans og inspirere alle aldersgrupper. Hun er kendt for sin imødekommende, glade og energiske tilgang, som motiverer og engagerer hendes elever.

Hendes karriere har gjort hende til en fast del af den internationale dansescene, hvor hun konkurrerer på højeste niveau.
Profile Image
Errol Williamson
Errol stammer oprindeligt fra Australien, men har boet i Danmark siden han var 12 år. Dans har været en fast del af hans liv, siden han som 4-årig tog sine første trin. Allerede som barn fik han stor opmærksomhed gennem det australske tv-program 60 Minutes og blev i en tidlig alder australsk mester.

Hans talent blev anerkendt med talentprisen fra Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik, som han modtog for at vinde det åbne britiske juniormesterskab. Derudover er han hædret med ”Gunner Nu Fonden”-prisen.

I 2024 nåede Errol nye højder, da han sammen med sin partner blev verdensmester.
Profile Image
Sophia Funder
Instruktør
Hun har danset siden hun kunne gå, og har aldrig sluppet glæden ved at
bevæge sig til musik. Hun startede som 4-årig med klassisk ballet og har siden udforsket flere stilarter som girly style, modern contemporary og showdance – både på talenthold og på konkurrenceplan.
I 2022 blev hun Danmarksmester i dans, og i dag arbejder hun målrettet videre som sportsdanser med ambitioner om eliteniveau.

Som underviser bringer Sophia masser af energi, glæde og nærvær ind i danselokalet. Hun brænder for at skabe et fællesskab, hvor både børn og teenagere føler sig trygge, motiverede og set – uanset niveau. I timerne er der fokus på at udvikle både teknik, selvtillid og danseglæde, og Sophia gør
en dyd ud af at møde alle elever dér, hvor de er.

Hos Sophia handler dans ikke kun om trin og koreografi – det handler om at vokse som menneske, finde modet til at prøve noget nyt og opleve glæden ved at være en del af et fællesskab og skabe danselyst.

Hun kan kontaktes på 51 18 16 27
Profile Image
Frederikke Østerballe
Hjælpeinstruktør
Profile Image
Karna Domino Thomasen
Hjælpeinstruktør
Karna har danset i 6 år og er 17 år gammel. Hun begyndte sin dansekarriere med hip-hop og showdance, men i dag danser hun standard- og latinamerikanske danse, som hun har udviklet en stor passion for. Karna konkurrerer til internationale turneringer, hvor hun har vundet en 5. plads.
Som hjælpe instruktør er Karna dedikeret til at skabe et trygt og sjovt rum for sine elever, hvor de både kan lære og udvikle sig.
For Karna er dans en måde at udtrykke sig på, få selvtillid og skabe et fællesskab. Hendes undervisning handler om at finde glæde i bevægelsen, samtidig med at eleverne udvikler sig.
Peter Dein
Hjælpeinstruktør
Profile Image
Lara Simonsen
Hjælpeinstruktør
Maksym Balaniuk
Hjælpeinstruktør
Maksym er en energisk og motiverende danser og træner, der skaber et læringsmiljø fyldt med drive, glæde og professionalisme. Med en stærk evne til at kommunikere og opbygge relationer formår han at få det bedste frem i sine elever — både teknisk og mentalt.

Han har danset i næsten fire år og danser i dag på eliteniveau. Maksym har deltaget i både danske og internationale konkurrencer og har opnået titler som Danmarksmester og Jysk-Fynsk mester. Derudover har han deltaget i kurser undervist af en verdensmester, hvilket har givet ham indsigt i dans på absolut topniveau.

Som træner er Maksym ambitiøs, målrettet og inspirerende. Han går op i, at alle hans elever udvikler sig — og samtidig bevarer glæden ved dansen.